Økonomi
Bliver du optaget, får du en elevkontrakt med en kommune. Det betyder, at du får løn under hele uddannelsen.
Elever der er fyldt 25 år og har haft 1 års relevant beskæftigelse indenfor de sidste 4 år af mindst 24 timer ugentligt, aflønnes med voksenelevløn.
Der er pr. 1. januar 2009 kommet ny bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne. Du kan læse mere i informationsmaterialet her ved siden af.
Relevant beskæftigelse er:
- Indenfor overenskomstens område
- Indenfor tilsvarende overenskomst i regioner, de tidligere amter, eller ved selvejende / private plejehjem
- Som omsorgs- og pædagogmedhjælper indenfor det voksenpædagogiske område
- Som handicaphjælper på voksen området
- I vikar bureauer med pleje- og omsorgsopgaver indenfor voksen området
Forhør dig om hvilke muligheder, der er i den kommune, du gerne vil ansættes. Voksenelevløn eller voksenlærling bliver først afklaret efter, at du er optaget på skolen og har været til en eventuel samtale i ansættelseskommunen.
Hvis du ikke er i arbejde, kan der være mulighed for at søge om aktiveringsydelse. Kontakt dit lokale Jobcenter for nærmere oplysninger.
Bøger og materialer
Du skal beregne ca. 1.400 kr. til lærebøger samt 400 kr. til materialebetaling til skolen.
Transport
I skoleperioderne er der mulighed for kørselsgodtgørelse, hvis du bor mindst 10 km fra skolen. Du får udleveret et skema, når du begynder på 1. skoleperiode.
I praktiktiden skal du selv betale din transport.