Brobygning
 
 
Spring over navigationshyperlinks
Spring over navigationshyperlinks
Grundforløb
Social- og sundhedshjælper
Social- og sundhedsassistent
Brobygning og introduktionskurser
Brobygning
Introduktionskurser
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis
Ambulancebehandleruddannelsen
PAU - pædagogisk assistentuddannelse

Brobygning

En del unge er meget stærkt i tvivl om uddannelsesvalget efter 10. klasse og valget kan være svært.

Brobygning er en række udskolingsaktiviteter som led i forberedelsen af overgangen mellem skole og videre uddannelse og erhverv og forløbet skal sætte eleven i stand til at til- eller fravælge én af disse uddannelser:

Grundforløb
Her afklares det, om man senere ønsker at uddanne sig på én af de kompetencegivende uddannelser, som f.eks. er:

Social- og sundhedshjælper
Her uddannes man til at arbejde med ældre og handicappede.

Pædagogisk grunduddannelse
Her uddannes man til at arbejde i daginstitutioner og som dagplejer.

Formål
Forløbet skal give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges faglige og personlige kompetencer.

Indhold
Eksempler på hvad et forløb kan indeholde:

  • Præsentation af skolen/elever/lærere
  • Skolens uddannelser
  • Undervisningsform
  • "Ryste-sammendag" med fokus på samarbejde
  • At arbejde med sig selv og egen sundhed
  • Milepæle i barnets og den ældres udvikling
  • Kroppen som redskab
  • Aktivitet til barnet og den ældre
  • Samarbejde og kommunikation med barnet og det ældre menneske
  • Kendskab til social- og sundhedssektoren
  • Krav til arbejdet som professionel
  • Afslutning

UU-vejleder
Ungdomsuddannelsesvejlederen (UU-vejlederen) forbereder brobygningen i klassen i et samarbejde med klasselæreren.
UU-vejlederen skal sikre, at eleverne kender formålet med brobygningen.

Gennemførelsesbevis
SOSU Nord udsteder et bevis for gennemførelse af forløbet, hvis reglerne for deltagelse, opgaveaflevering og fravær er overholdt.
Beviset beskriver varighed og indhold i det gennemførte forløb, ligesom det indeholder en evaluering og vurdering af elevens ophold på brobygningen.

SOSU Nord holder brobygningsforløb på alle afdelinger. Du kan se på: www.brobygning.net hvornår næste gang er.

SOSU Nord | Storemosevej 19 | 9310 Vodskov | tlf. 72 21 81 00 | sosunord@sosunord.dk | EAN 57 98 000 55 80 38