Startside
 
 
Spring over navigationshyperlinks
Spring over navigationshyperlinks
Kontakt
Ledige stillinger
Praktiske oplysninger
Uddannelsesudvalg
Pressemeddelelser
Bestyrelsen
Skolens historie
Ledelsen
Udviklingsprojekter
For censorer
Information til eleverne
Kvalitet på SOSU Nord
Læringsstile
Nyhedsbrev

Skolens historie

Skolen er oprettet i 1991 af Nordjyllands amt. Baggrunden var en ny lov, som krævede, at flere forskellige uddannelser blev slået sammen i et nyt énstrenget system med færre uddannelser. Det betød, at de nye uddannelser havde et bredere indhold end hver af de tidligere uddannelser.

De tidligere uddannelser var sygehjælper, beskæftigelsesvejleder, plejer og plejehjemsassistent. De blev erstattet af social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.

Fra 1995 havde det nye system 2 hovedspor:

  • Social- og sundhedshjælper/assistent
  • Pædagogisk grunduddannelse, PGU

Man kunne enten søge direkte ind som voksen eller man kunne som ung tage et indgangsår, som senere blev afløst af grundforløbet.

I tidens løb er elevtallet vokset stærkt og skolen har udvidet flere gange. I 1995 oprettede vi en kursusafdeling med hovedkvarter i Hammer Bakker i eget hus, Viren 15.

Samme år oprettedes en afdeling i Svenstrup, som senere er udvidet i 2002.

I 2001 påbegyndte vi uddannelse af ambulancebehandlere i samarbejde med Falck, amterne, Center for kompetenceudvikling i Aalborg m.fl. Det betød, at vi overtog en kursusejendom i Hammer Bakker - Det Hvide hus - til formålet, idet bygningen indeholder gode kursus- og konferencefaciliteter.

To skoler åbner
Skolen i Vodskov ligger i udkanten af det store naturskønne skovområde i Hammer Bakker ved Vodskov, nordøst for Aalborg. Den voldsomme tilgang til uddannelsen har betydet, at skolen ikke længere kan rumme de mange elever. Nordjyllands Amt oprettede derfor en afdeling af skolen i den sydlige del af Svenstrup i 1995 .

Den 1. januar 2002 åbnede skolen en afdeling i Hjørring.

Overgang til selveje
I forbindelse med struktur-reformen pr. 1. januar 2007 overgik skolen til at blive selvejende institution og fik ved samme lejlighed nyt navn: SOSU Nord

Efter amternes nedlæggelse pr. 31. december 2006, er skolen nu en selvejende institution under staten og har stadig alle kommuner i Region Nordjylland, regionens sundhedsvæsen, Falck, øvrige private aktører, forsvaret m.fl. som de vigtigste samarbejdspartnere.

 

SOSU Nord | Storemosevej 19 | 9310 Vodskov | tlf. 72 21 81 00 | sosunord@sosunord.dk | EAN 57 98 000 55 80 38