Startside
 
 
Spring over navigationshyperlinks
Spring over navigationshyperlinks
Kontakt
Ledige stillinger
Praktiske oplysninger
Uddannelsesudvalg
Pressemeddelelser
Bestyrelsen
Skolens historie
Ledelsen
Udviklingsprojekter
For censorer
Praktikkoordinator
Information til eleverne
Kvalitet på SOSU Nord
Læringsstile
Nyhedsbrev

Censor- og eksaminatorfunktion

Begrebsafklaring

Bedømmelse
Bedømmelse e
r den proces, hvor man forholder sig til elevens præstation. Den proces, der foregår, når man læser en opgave eller overværer en mundtlig prøve.

Vurdering
Er den proces, der følger efter, hvor man forsøger at klargøre, hvor godt eleven har klaret opgaven i henhold til mål og karakterskala.

Votering
Er det der foregår, når censor og eksaminator "forhandler" om en fælles karakter.

Censors forpligtigelser generelt

  • Sikre, at eksaminationen følger regler og retningslinjer, som beskrevet i bekendtgørelse og uddannelsesordning
  • At bedømmelsesgrundlaget er tilstede, og at det er pålideligt og gyldigt
  • At eleven får en retfærdig eksamination
  • At sørge for, at tiden overholdes såvel til eksaminationen som til den efterfølgende votering. (Ved en eksempelvis ikke bestået karakter, som kræver længere votering, skal censor sørge for, at tiden ikke trækkes unødigt ud.)

Gennemførelse af eksaminationen
Eksaminator er ansvarlig for at eksaminationen gennemføres efter de vejledninger og retningslinier ,der beskriver den enkelte prøve.

Censor spørger ind/deltager i samtalen, hvor det falder naturligt. Hvis væsentlige dele ikke er berørt eller vurderingsgrundlaget ikke er til stede, er det censors opgave at fremskaffe dette.

Censor må ikke overtage eksaminationen.

Efter eksaminationen

  • Censor giver sin vurdering af elevens præstation
  • Eksaminator giver sin vurdering af elevens præstation
  • Censor placerer præstationen i en hovedgruppe i karakterskalaen
  • Eksaminator placerer præstationen i en hovedgruppe
  • Censor lægger ud med en karakter fra hovedgruppen
  • Eksaminator gør det samme  

Lærer og censor forhandler om karakteren og når almindeligvis frem til enighed om karakteren.

Ved uenighed tages gennemsnittet af de to karakterer. Hvis dette gennemsnit ikke giver et helt tal, afrundes karakteren efter følgende princip:

  • Hvis censor har givet den højeste karakter, rundes der op
  • Hvis censor har givet den laveste karakter, rundes der ned

Som forberedelse til karaktergivningen skal man altid vurdere:

  • Elevens redegørelse
  • Elevens perspektivering til de i bekendtgørelsen og læreplanen beskrevne mål og indhold for faget
  • Elevens vurdering og personlige stillingtagen
  • Elevens omsætning af teori til praksis  

Absolut og relativ karaktergivning
Når man som censor og eksaminator bedømmer og vurderer præstationer, skelnes der mellem absolut og relativ karaktergivning. Den absolutte karaktergivning definerer man som en bedømmelse af præstationen, der er baseret på de faglige krav og de faglige målsætninger.

Relativ karaktergivning kan man definere som en stilen efter en bestemt fordeling af karaktererne, hvilket i sagens natur ikke er lovligt.

Efter voteringen

  • Eleven kaldes ind og får sin karakter. Det er altid censor, der giver karakteren og begrunder denne med begrundelser fra karakterskalaen, evt. suppleret med eksempler. Eksaminator kan supplere efter behov
  • Indled aldrig en diskussion
  • Gem dine notater i 14 dage i tilfælde af en klagesag
  • Etiske spilleregler for censor og eksaminator
  • Vær tilstede og hav øjenkontakt med eleven
  • Overhold din tavshedspligt, selv om der har været uenighed om karakteren, sig aldrig, jeg ville også have givet en højere karakter
  • Hvis eleven er bestået, men utilfreds med sin karakter, skal man ikke gå ind i større argumentation, men blot fastholde, at sådan er karakteren
  • Hvis en elev ikke er bestået, må tiden ikke trækkes unødigt ud. Eleven kan tilbydes en samtale på et senere tidspunkt

Kilde:  "Censorbogen" af Britta Hørdam og Birthe Kamp Nielsen, Gads Forlag 2002

 Karakterskala

 Ansøgningsskema

SOSU Nord | Storemosevej 19 | 9310 Vodskov | tlf. 72 21 81 00 | sosunord@sosunord.dk | EAN 57 98 000 55 80 38